Få lavet en pulverlakering
Når der skal foretages lakering af fx aluminium eller stål, er pulverlakering den mest optimale løsning. Det skyldes, at pulverlakering sikrer en utrolig robust og ensartet overflade, hvilket gør den modstandsdygtig over for ridser, slag, osv.
Nordic Coating ApS
Hos virksomheden Nordic Coating ApS udføres robust og ensartet pulverlakering med såvel epoxy – som mix og polyesterpulver. Lakeringen kan fås i et væld af farver og derudover er der også mulighed for specielle struktur- eller metallic udseender.
Årsagen til, at pulverlakering er så robust, skyldes, at pulveret varmebehandles, når det er blevet påført. Således flyder pulveret sammen og danner den ensartede overflade. Pulverlakering kan anvendes til både indendørs og udendørs produkter og er utrolig slidstærkt.
Nordic Coating ApS er beliggende i Horsens og er en af de første lakeringsvirksomheder, der blev ISO-certificeret i forhold til miljø. Virksomheden viser således, at de er opmærksomme på det sundheds- og miljømæssige aspekt ved at arbejde med pulverlakering.
Beskyttelse ved arbejde med pulverlakering
Arbejdstilsynet har udarbejdet en manual i forhold til at arbejde med pulverlakering. Det skyldes, at der kan være sundhedsfarer forbundet med at arbejde med pulverlakering:
- Indånding af støvet fra pulvermalingen kan være sundhedsskadeligt
- Hudkontakt med støvet kan ligeledes være sundhedsskadeligt
- Pulveret kan medføre støveksplosion, da der kan forekomme gnister og selvantænding ved ophobning af store pulvermængder
- Monotont arbejde som følge af mange gentagelser, kan være hårdt for kroppen
Det kan, set fra virksomhedernes side, være skræmmende, at der er så mange farer forbundet med arbejdet med pulverlakering, at der ligefrem er behov for en manual fra Arbejdstilsynet. Men samtidig må det også være meget betryggende, at der er taget stilling til farerne og udarbejdet foranstaltninger, så arbejdet kan udføres så forsvarligt som muligt. Samtidig må det også være utrolig betryggende for medarbejderne og deres familier. Det ville ikke være til at holde ud at vide, hvis ikke der blev taget alle forholdsregler i forhold til håndteringen af pulveret.
Arbejdstilsynets foranstaltninger
Arbejdstilsynet har nedfældet en række foranstaltninger, der skal overholdes i forbindelse med arbejdet med pulverlakering. Der skal eksempelvis anvendes lukkede anlæg, sprøjtebokse eller sprøjtekabiner på en lakeringsvirksomhed. Disse lukkede områder skal være forsynet med et mekanisk ventilationsanlæg. Ved mekanisk forstås, at pulverlakeringen kun kan foregå, når ventilationsanlægget er i gang.
Der er endvidere høje krav til, hvilket beskyttelsesudstyr medarbejderne, der udfører lakeringen, skal have på. Her er tale om tætsluttende heldragter, støvtæt fodtøj (så støv fra pulveret ikke kommer i berøring med huden), øjenbeskyttelse og åndedrætsværn, mv.
Alle foranstaltninger med det for øje at beskytte medarbejderne bedst muligt.